Jeg er 28 år og bor i Nye nord for Aarhus med min kæreste Malte. Her er roligt, der er vild natur og et dejligt fællesskab, og det passer os rigtig godt.
Jeg tegner, skriver digte og fotograferer, både analogt og digitalt. Det er noget, jeg altid har gjort, og det trækker tråde ind i den måde, jeg arbejder på til daglig - det kreative følger mig i det meste af det jeg gør.
En stor del af min fritid går med cykling. Jeg cykler gennemsnitligt ti timer om ugen og er en del af et internationalt hold hvor vi sammen cykler på Zwift. Hver torsdag aften kører vi TTT (holdtidskørsel), og det er en af de ting, jeg ser allermest frem til i løbet af ugen. Tour de France og Giro d'Italia ser Malte og jeg også altid sammen om sommeren. Generelt fylder cykling en stor del af mit liv.
Hvad der fylder i hverdagen
- Cykling: TTT med mit cykelhold på Zwift, for mig selv på landevejen eller Tour de France på tv
- Digte, tegninger og fotografering (analog + digital)
- Natur, ro og gode oplevelser
- Museumsbesøg, skovture og tid med Malte og min familie
